Tak for din henvendelse, som nu er registreret.

Vi vender tilbage snarest muligt.

OK
Menu

Generelle råd til din booking

En kort liste til, hvad du kan gøre for at være helt klar til din tid hos tatovøren.

  • Få en god nattesøvn natten før din session.
  • Spis et godt måltid mad inden din session. Medbring evt. lidt mad og drikkelse, hvis det bliver en længere session. Slik er også fint for at undgå at gå sukkerkold.
  • Husk alle billeder, referencer og inspirationskilder. Du har måske sendt det til os, men det kan ske, at vi ikke længere har mailen. Så husk det. Digitale billeder er bedst.
  • Undgå alkohol og koffein drinks fra dagen før frem til din tid. Det vil sætte blødningen for hurtigt i gang og gøre, at blækken ikke sidder ordentlig fast i huden.
  • Ved alle nye kunder er der altid en dansk shop manager til sted.

Efterbehandling

Guide til, hvordan du behandler din nye tatovering fra Custom Made Ink.

NORMAL TEKNIK

  • Fjern folien 6-7 timer efter du forlod shoppen. Hvis det var en aftensession kan du vente til efterfølgende morgen.
  • Vask den blidt, men grundigt med sæbe uden parfume, parabener og alkohol. Dup den tør med køkkenrulle. DU MÅ IKKE GNIDE! Lad den tørre helt.
  • Smør et tyndt lag af Tattoo Aftercare creme på din tatovering. Husk mindre er bedre, da det gælder om, at din hud skal ånde.
  • Vask den og påfør creme 2-4 gange om dagen. Bliv ved med dette, indtil din tatovering er helet. Det tager normalt 7-14 dage.
  • Undgå lange bade, indtil din tatovering er helet.
  • Undgå træning - både styrketræning, der strækker huden, og konditræning, der for huden til at svede, og kan påvirke din heling.
  • Undgå at pille og klø i din tatovering - det kan ødelægge farverne.
  • Kommer der sår på, skal du IKKE pille det af, da blækken sidder i såret. Undgå at smøre creme på selve såret, da det skal ånde for at hele bedst.
  • Undgå alt direkte sollys på din tatovering i 4 uger. Er det ikke muligt pga. ferie, brug faktor 50 på din tatovering. Solen er din fjende, når du har fået en ny tatovering, den afbleger alle farver plus, at en eventuel forbrænding vil være ekstremt smertefuld og ødelægge din naturlige heling.
  • Oplever du, at din tatovering er ekstremt øm og rød, og eventuelt med mange små knopper og bumser omkring, anbefaler vi dig at maile til shoppen eller komme forbi. Vi kan hurtigt se, om det er infektion eller en allergisk reaktion, du har fået - og så guider vi dig i, hvad der skal gøres.

FOLIETEKNIK

DAG 1:

  1. Fjern folien efter 4 timer. Hvis det var en aftensession, kan du vente til efterfølgende morgen.
  2. Vask tatoveringen HELT ren med lunkent vand og neutral sæbe - gerne 2 gange, så den er helt ren.
  3. Dup tatoveringen tør med et stykke køkkenrulle og lad tatoveringen lufttørre i 10 min.
  4. Kom et lille lag aftercare creme på.
  5. Brug køkkenfolie og pak tatoveringen ind igen.

Gentag punkt 1-5 hver fjerde time første dag.

DAG 2 & 3:

Følg proceduren i punkt 1, 2, 3, 4, og 5 som beskrevet under dag 1. Proceduren gentages hver morgen, middag, aften og inden sengetid.

DAG 4+:

Fjern folien, vask tatoveringen ren, dup tør/lufttør og smør et lille lag aftercare creme. Gentages morgen, middag og aften, indtil tatoveringen er helet.

Sørg derudover for at:

  • Undgå lange bade, indtil din tatovering er helet.
  • Undgå træning - både styrketræning, der strækker huden, og konditræning, som for huden til at svede, og kan påvirke helingen.
  • Undgå at pille og klø i din tatovering, da det kan ødelægge farverne. Kommer der sår på din tatovering, skal du IKKE pille det af, da blækken sidder i såret.
  • Undgå at smøre creme på selve såret, da såret skal ånde for at hele bedst.
  • Undgå alt direkte sollys på din tatovering i 4 uger. Er dette ikke muligt pga. ferie, brug da faktor 50 på din tatovering - solen er din fjende, når du har fået en ny tatovering, da den afbleger alle farver og en solforbrænding vil være ekstremt smertefuld og ødelægge din naturlige heling.

Oplever du, at din tatovering bliver ekstremt øm og rød, og eventuelt har mange små knopper og bumser omkring, anbefaler vi at maile til shoppen eller komme forbi. Vi kan hurtigt se, om det er infektion eller en allergisk reaktion du har fået, og så guider vi dig i, hvad der skal gøres.

Depositums regler

En kort liste omkring depositum, råd og div. forberedelser.

  • Depositummet skal indbetales med det samme efter din booking, hvis andet ikke er aftalt - ellers frafalder bookingen uden varsel.
  • Depositum er på 1.000,00 kr. Beløbet bliver modregnet det totale beløb på dagen.
  • Aflyser du din booking 14 dage eller mere før din tid, får du det fulde depositum igen, ellers mister du hele dit depositum.
  • Du kan flytte din tid til ny dato uden at miste depositummet, hvis dette gøres 14 dage inden din tid.
  • Vi forbeholder os retten til at flytte din tid i nødstilfælde.
  • Vi giver gratis genopfarvning, hvis vi mener din tatovering har brug for det. Kom ned i shoppen og snak med os, indenfor 2 måneder fra den blev lavet, hvis du mener der skal genopfarves.